Foto
| Foto: Stina Herberg.
Foto
Husk at hygge lidt mellem øvelserne! | Foto: Stina Herberg.
Foto
Hesten belønnes mellem øvelserne. | Foto: Stina Herberg.
Foto
Stina med sin tidligere vilde flok heste. | Foto: Stina Herberg.
Video
Se hvordan dressurøvelser også kan se ud! | Foto: Stina Herberg.
Nu er jeg endelig begyndt dressur-arbejdet med mine heste. Jeg er naturligvis meget interesseret i at få skabt lethed, samarbejdsvilje, afspændthed og ikke mindst humør hos hesten.
Vi er nu just startet fra jorden med Carolyn Resnicks grundøvelser fra jorden. Det er meget interessant, for jeg har tidligere arbejdet med akademiske dressur-grundprincipper fra jorden, som minder en del om Resnick, men de har dog alligevel en anden tilgangsvinkel, synes jeg.
Selv forklarer Carolyn Resnick sine øvelser således: "’Mine ’Uberstreichen Exercises’ lægger til grund for hele hestens fremtidige uddannelse lige fra bidtilvænning til den mere avancerede træning under sadel. Øvelserne lærer hesten at samle- og forlænge sig for den mindste lille hjælp. Alle øvelser læres i blot en grime eller med et reb om halsen.”
Der er 10 dressurøvelser, hvoraf de 8 foregår ved hestens side, mens de resterende 2 foregår foran hesten. 5 øvelser er fokuseret på træning af tøjlerespons for at opnå afspændthed og eftergivenhed i nakke og hals. Skridtet videre er skridt og trav for hånd. I et langsomt tempo kan du skabe en let forbindelse fra jorden. Ved at bruge alle 10 øvelser kan du således på 2-4 måneder opleve en hest i selvbæring uden nogen form for tøjlekontakt. I nogle tilfælde kan det dog tage længere tid, og det er vigtigt ikke at gå for hurtigt frem.
Du og din hest er klar til dressurøvelserne, når du har en respektfuld, samarbejdende og høflig hest - også i løs form. Du skal ikke mindst være i stand til at kunne røre og klø din hest overalt og løfte hove med lethed, og du skal kunne sætte hoven forsigtigt tilbage på et udvalgt sted. Du skal også kunne holde hoven oppe, uden at hesten læner sin vægt imod dig. Derudover skal du både kunne spraye din hest med insektspray og hesten skal stadig være i en afslappet tilstand. Og du skal kunne drive din hest fremad og stoppe den igen uden noget tov eller andet.
Først herefter er du klar til øvelserne fra jorden.
God fornøjelse!
Se videoen på nedenstående link!